Calculate Steel

Vægt- og prisberegner til I- og H-bjælker

Vælg IPE-, HEA- eller HEB-mål og udfyld længden. Du kan også beregne et eget tværsnit.

mm
mm
mm
mm
mm
DKK

Sådan bruger du beregneren

Beregneren giver en teoretisk vægt ud fra nominelle mål. Den egner sig til kalkulation, indkøb og arbejdsforberedelse, men erstatter ikke arbejdstegninger eller producentens oplyste vægt pr. meter.

  1. Vælg det tværsnit, der svarer til produktet, der skal bestilles.
  2. Udfyld nominelle mål og længde i millimeter.
  3. Vælg materiale, eller brug densiteten fra materialecertifikatet.
  4. Udfyld antal og eventuelt kilopris. Prisen beregnes i DKK uden valutaomregning.

Beregningsmetode og geometri: I- og H-bjælker

Arealet kombinerer krop og to flanger med hver sin tykkelse; overgangsradier er ikke med.

Beregningen bruger tværsnitsareal, længde og materialets densitet. I-profil: A = h × tw + 2 × b × tf − 2 × tw × tf.

Vægten er det teoretiske tværsnitsareal ganget med længde, antal og densitet. Radier, svejsninger, belægninger, huller og skærespild er ikke med. For handelsprofiler giver leverandørens tabelvægt det sikreste bestillingsgrundlag.

Samme fysiske kæde bruges for hvert produkt: tværsnitsareal, volumen, vægt pr. emne og samlet vægt. Prisen beregnes kun, når en kilopris er udfyldt. Hvert trin kan derfor kontrolleres, og forkerte mål eller enheder opdages hurtigt.

Beregningsmetode og geometri

  1. Find det teoretiske tværsnitsareal ud fra nominelle mål.
  2. Gang arealet med længden for volumen af ét emne.
  3. Gang volumen med materialets densitet for vægten af ét emne.
  4. Gang med antallet, og beregn eventuelt prisen uden valutaomregning.

Nøjagtighed og kontrol af grundlaget

Antallet af decimaler gør sammenligning lettere, men er ingen målegaranti. Den reelle nøjagtighed afhænger af mål, densitet og hvor godt modellen beskriver tværsnittet. Valsede profiler har radier, som mangler i en forenklet rektangelmodel.

Brug nominelle mål i arbejdsforberedelsen, og før skærespild separat. Sammenlign med producentens tabelvægt før bestilling. Ved afregning efter faktisk vægt bruges vejeseddel eller data for leverancen.

IPE, HEA, HEB og svejste bjælker har forskellige proportioner. Brug den fulde profilbetegnelse.

Nominelle materialedensiteter

Værdierne egner sig til kalkulation. Legering og leveringstilstand kan give små afvigelser.

MaterialeDensitetPraktisk betegnelse
Kulstofstål7850 kg/m³Almindeligt konstruktionsmateriale med høj styrke og god svejsbarhed
Rustfrit stål7930 kg/m³Øget korrosionsbestandighed i krævende miljøer
Aluminium2700 kg/m³Lav vægt, god korrosionsbestandighed og gunstig styrke i forhold til vægt
Kobber8960 kg/m³Meget god elektrisk og termisk ledningsevne
Messing8500 kg/m³Let bearbejdelig kobber-zink-legering med god korrosionsbestandighed
Titan4500 kg/m³Let, meget stærkt og tåler høje temperaturer

Brug producentens densitet eller tabelvægt, når tilbuddet skal være bindende.

IPE, HEA og HEB: geometrisk vægt og katalogvægt

Udfyld kropstykkelsen tw og flangetykkelsen tf hver for sig. Arealet er 2 × b × tf + (h − 2tf) × tw. Et eget tværsnit med h = 100, b = 50, tw = 5 og tf = 7 mm giver 1130 mm² og ca. 8,871 kg/m. Eksemplet er ikke en navngiven IPE-profil.

Forvalgene gør indtastningen lettere, men beregningen mangler valseradier. Kontrollér katalogvægten for den aktuelle IPE-, HEA- eller HEB-bjælke. Valg af bærende bjælke kræver også laster, understøtninger, spændvidde, nedbøjning og stabilitetskontrol.

Tabel over teoretisk vægt: 100 × 50 × 5 × 7 mm

Faste eksempler for kulstofstål med antaget densitet 7850 kg/m³, ikke for alle stålkvaliteter. Tabellen ændres ikke, når du vælger materiale i beregneren. Brug den rigtige densitet i værktøjet til rustfrit stål og andre metaller. Tværsnitsmål i mm; uden belægning, hjørneradier og tolerancer. Geometriske overslag, ikke katalogvægte.

Kulstofstål (7850 kg/m³), h = 100, b = 50, tw = 5, tf = 7 mm
LængdeVægt
1 m8,871 kg
2 m17,741 kg
3 m26,612 kg
6 m53,223 kg

Sammenlign dimensioner: metervægt og vægt for 6 m længde

Sammenlign dimensioner: metervægt og vægt for 6 m længde: Kulstofstål (7850 kg/m³)
Tværsnit og ydermål (mm)højde × flangebredde × kropstykkelse × flangetykkelseVægt / 1 mVægt / 6 m
I-tværsnit · 100 × 50 × 5 × 78,871 kg53,223 kg
I-tværsnit · 150 × 75 × 6 × 815,731 kg94,388 kg
I-tværsnit · 200 × 100 × 6 × 1024,178 kg145,068 kg

Regneeksempel til kontrol

A = 2 × b × tf + (h − 2tf) × tw

1.130 mm² × 0,00785 = 8,871 kg/m

Beregningsmetode og kilder til sammenligning

Vægten beregnes ud fra tværsnitsareal, længde og valgt nominel densitet. Tabellerne ovenfor er faste eksempler for det materiale og den densitet, der står i hver tabel; materialevalget i beregneren ændrer dem ikke.

NIST - SI-enheder for længde - forklarer omregningen fra millimeter til meter: 1000 mm = 1 m. Før volumen beregnes, skal alle mål have samme enhed.

ArcelorMittal Orange Book - profilkatalog - viser mål og vægt pr. meter for bestemte valsede profiler (IPE, HE, UPN). Sammenlign samme profilbetegnelse med den geometriske beregning; hjørneradier og flangeform giver afvigelser. Kataloget er til sammenligning og er ikke kilden til værdierne i disse tabeller.

Fra vægt til materialepris

Materialeprisen er den samlede vægt ganget med prisen pr. kg. Del en tonpris med 1000, før du udfylder prisfeltet. Del prisen for en plade eller en lagerlængde med dens vægt for at sammenligne med en kilopris. Beregneren henter ingen aktuelle stålpriser og omregner ikke valuta. Læg skæring, boring, bukning, svejsning, overfladebehandling, fragt og moms til separat. Køber du hele plader eller længder, skal restmaterialet også med i budgettet.

Praktiske eksempler til kalkulation og arbejdsforberedelse: I- og H-bjælker

Eksemplerne viser, hvordan resultatet bruges uden at erstatte kontrol af tegning, standardprofil og leverandørdata.

Eksempel 1: tilbud på en serie

Et værksted kalkulerer ens emner og opgør materiale, spild og bearbejdning hver for sig.

  1. Hent mål og antal fra tegning eller skæreliste.
  2. Bekræft materiale, produktstandard og densitet eller tabelvægt.
  3. Beregn vægt pr. emne og samlet vægt, og før begrundet skærespild separat.
  4. Brug DKK til materialeprisen, og hold bearbejdning adskilt.

Tilbuddet får en sporbar materialeforudsætning og kan opdateres, når antal eller pris ændres.

Eksempel 2: transport og modtagekontrol

Et parti skal læsses, transporteres og kontrolleres, uden at håndteringsgrænserne overskrides.

  1. Hent mål og antal fra tegning eller skæreliste.
  2. Bekræft materiale, produktstandard og densitet eller tabelvægt.
  3. Beregn vægt pr. emne og samlet vægt, og før begrundet skærespild separat.
  4. Brug DKK til materialeprisen, og hold bearbejdning adskilt.

Den samlede vægt kan sammenlignes med lasteevne, emballage og følgesedler.

Standarder og betegnelser i Danmark

Europæiske produktstandarder gælder i Danmark som DS/EN. Typiske eksempler er DS/EN 10025-2 for konstruktionsstål (S235JR, S275JR, S355J2), DS/EN 10210 for varmformede profilrør og DS/EN 10219 for koldformede, svejste profilrør.

Bærende stålkonstruktioner udføres efter DS/EN 1090-2 og projekteres efter Eurocode 3 med dansk nationalt anneks. Komponenter, der er omfattet af DS/EN 1090-1, skal CE-mærkes. Rustfrit stål bestilles ofte med europæiske stålnumre som 1.4301 og 1.4404; sidstnævnte kaldes i daglig tale syrefast.

Armeringsstål leveres efter DS/EN 10080 sammen med DS/INF 165, fx kamstål i klasse B550, og afregnes normalt efter nominel vægt pr. meter. Kontrollér altid, hvilken standard, stålkvalitet og dokumentation bestillingen kræver.

Tolerancer og faktisk vægt

Tilladte afvigelser for tykkelse, bredde, retlinethed og vægt pr. meter følger af produktets målstandard. Varmgalvanisering, maling og profilradier påvirker den faktiske vægt. Ved dimensionering og afregning efter faktisk vægt skal leverancens data bruges.

Materialevalg og indflydelse på vægten

Ved samme mål ændres vægten direkte med densiteten. Også styrke, korrosion, svejsbarhed, bearbejdelighed, tilgængelighed og pris skal vurderes.

Kulstofstål

Almindeligt i stålkonstruktioner og svejste emner, med god pris i forhold til styrke. Korrosive miljøer kræver overfladebeskyttelse, ofte varmgalvanisering.

  • Nominel densitet: 7.850 kg/m³
  • God svejsbarhed afhængigt af stålkvalitet
  • Ofte lav relativ pris

Rustfrit stål

Bruges, når korrosionsbestandighed, hygiejne eller overflade prioriteres. Legeringsgruppe, fx syrefast 1.4404, og finish påvirker pris og fremstilling.

  • Vejledende værdi: 7.930 kg/m³
  • God bestandighed i mange miljøer
  • Dyrere end almindeligt stål

Aluminium

Omtrent tre gange lettere end stål og egnet til lette konstruktioner og bevægelige dele. Kontrollér legering, tilstand og samlingsmetode.

  • Nominel densitet: 2.700 kg/m³
  • God styrke i forhold til vægt
  • Bearbejdning varierer med legering

Kobber

Tungere end stål og vælges især for elektrisk og termisk ledningsevne. Høj materialeværdi gør præcis spildberegning vigtig.

  • Vejledende værdi: 8.960 kg/m³
  • Meget god ledningsevne
  • Høj materialepris

Messing

Kobber-zink-legering med god bearbejdelighed, korrosionsbestandighed og dekorativ overflade. Bekræft sammensætningen ved kontraktkrav.

  • Vejledende værdi: 8.500 kg/m³
  • God spåntagelighed
  • Tekniske og dekorative anvendelser

Titan

Let i forhold til styrken og meget korrosionsbestandigt. Materiale og bearbejdning er kostbart og bruges til krævende formål.

  • Nominel densitet: 4.500 kg/m³
  • Meget høj specifik styrke
  • Høj pris

Grundlag for en tilbudsforespørgsel

Angiv stålkvalitet, produktstandard, leveringstilstand, mål og tolerancer, overfladebehandling, mængde, lagerlængde (ofte 6 eller 12 m) og prisenhed. Afklar, om prisen er ekskl. moms, og om fragt er inkluderet.

Kontrolpunkter før godkendelse

En teoretisk værdi bliver brugbar, når forudsætningerne er tydelige.

  • Ydermål, tykkelser og længde i den rigtige enhed
  • Stålkvalitet, legering og valgt densitet
  • Radier og standardgeometri uden for modellen
  • Måltolerancer og leveringstilstand
  • Belægning, huller, spild og overlængde
  • Fakturering efter teoretisk vægt, faktisk vægt, længde eller areal

Typiske anvendelser

Et pålideligt vægtoverslag støtter både kalkulation og teknisk forberedelse. Det gør det muligt at sammenligne materialer, kontrollere skærelister, planlægge håndtering og vurdere leverandørtilbud.

Bjælker, søjler og bærende konstruktioner

Beregningen giver et fælles grundlag for mængder, alternativer og kontrol mod den bestilte handelsdimension.

Forkalkulation og forespørgsler til leverandører

Vægt pr. emne og samlet vægt bruges ved valg af løfteudstyr, emballage, pallefordeling og køretøj.

Planlægning af transport og løft

Antal og kilopris giver en gentagelig materialepris, adskilt fra skæring, bearbejdning, overfladebehandling og fragt.

Fordele ved dokumenterede beregninger

  • Mindre afvigelse mellem kalkulation, ordre og modtagelse
  • Hurtig sammenligning af materialer og stålkvaliteter
  • Planlægning af løft og transport
  • Klar opdeling mellem materiale og bearbejdning
  • Opdager forkerte mål eller enheder
  • Sporbare forudsætninger i projektgrundlaget

Dokumenter til professionel brug

Knyt overslaget til produktets og projektets tekniske dokumenter før bestilling.

Tegning og skæreliste

Fastlægger mål, antal, positioner og overlængder.

Produktstandard

Angiver mål, tolerancer, leveringstilstand og kontrol.

Producentkatalog

Giver tabelvægt og egenskaber for virkelige profilserier.

Materialecertifikat

Bekræfter stålkvalitet, charge og deklarerede data, når sporbarhed kræves.

Ofte stillede spørgsmål

Svarene forklarer, hvad resultatet omfatter, enheder, tolerancer og de oplysninger, der skal bruges til kalkulation og bestilling. Beregningen er et geometrisk overslag; når verificeret vægt kræves, gælder produktdokumentationen og data for leverancen.